Operatør med CE kørekort til aftenhold

Trives du med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver? Har du erfaring som chauffør og et godt overblik i en travl hverdag? Så er det dig, vi mangler til at styrke vores logistikteam.

ReSource Denmark driver Danmarks største plastsorteringsanlæg, som er placeret i Esbjerg. Vi bidrager til den grønne omstilling, ved at sikre at så meget plast som mulig bliver sorteret til genanvendelse i Danmark. Vi har idriftsat sorteringsanlægget i juni 2024 og vi sorterer plastaffald fra hele Danmark. Vi arbejder nu på tre skift og har ca. 60 medarbejdere ansat. Vores anlæg er højt automatiseret og anvender den nyeste teknologi inden for området.

Til vores interne transport opgaver, søger vi en operatør med CE kørekort til aftenhold. Hos ReSource Denmark bliver du en vigtig del af vores daglige drift og får en central rolle i at holde vores plastsorteringsanlæg kørende. Du vil indgå på vores aftenhold og køre lokalt i Esbjerg.

Du kommer tæt på anlægget og vil samarbejde på tværs af organisationen, hvor du vil have berøring med kollegaer og kunder. Dine opgaver vil primært være

  • Fragte containere med returballer internt i virksomheden
  • Fragte containere med restaffald eller metal til lokale eksterne aktører
  • Flytte fyldte og tomme trailere til og fra vores modtagelse og exit områder
  • Udføre forefaldende arbejde på udearealer som pladsmand
  • Bestå med rengøring på anlægget

Vi forestiller os, at du er

Uddannet chauffør med kørekort C/E og gerne har 3 – 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du bl.a., har kørt med lastbil og evt. krog hejs. Du har et godt humør og møder dine kollegaer med et smil, som du gerne hjælper, når du kan.

Du løser dine opgaver struktureret og selvstændigt, hvor dine deadlines overholdes. I dit arbejde er det naturligt for dig at kommunikere med alle i organisationen på en imødekommende og venlig måde, som er præget af nysgerrighed og entusiasme. Du nyder et godt samarbejde både internt og med samarbejdspartnere og trives i en virksomhed, hvor både det sociale og fagligheden sættes højt.

Vi tilbyder

  • Løn efter overenskomst
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Pensionsordning

Vores virksomhed er kendetegnet ved en uformel og humoristisk omgangstone, hvor vi udviser respekt for hinanden samtidigt med at vi har et højt kvalitetsniveau. Vi arbejder ud fra nøgleordene Tillid, Ordentlighed og Løsningsorienteret.

Er du vores nye chauffør? Så søg via job@resourcedk.com, hvor du vedlægger din ansøgning og cv. Vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet vores nye medarbejder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistik og indkøbsansvarlig, Klaus Jensen på 9244 0116 eller via mail på klaus.jensen@resourcedk.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.