Quality & Environmental Coordinator

Kan du holde styr på gældende standarter, procedurer og kundekrav, mens du samtidig er proaktiv og nysgerrig? Trives du i et afvekselende miljø, hvor ikke alle opgaver foregår ved skrivebordet og hvor du har berøring med mange kollegaer, så er det dig vi mangler.

ReSource Denmark driver Danmarks største plastsorteringsanslæg, som er placeret i Esbjerg. Vi bidrager til den grønne omstilling, ved at sikre at så meget plast som mulig bliver sorteret til genanvendelse i Danmark. Vi har idriftsat sorteringsanlægget i juni 2024 og vi sorterer plastaffald fra hele Danmark. Vi arbejder nu på to skift og har ca. 40 medarbejdere ansat. Vores anlæg er højt automatiseret og anvender den nyeste teknologi inden for området.

Vi søger en erfaren Quality & Environmental Coordinator på fuldtid, der kan overvåge og sikre kvaliteten i den daglige produktion og gennem analyser af kvalitet og miljø, kan udarbejde rapporter, der kan bruges til at optimere processerne i produktionen. Vi vil være Europas bedste sorteringsanlæg og derfor er det vigtigt for os at have et højt kvalitetsniveau.

Du vil få mulighed for at få en central rolle, der skal sikre, at vi lever op til vores produktionskrav og være med til at fremme kultur- og kvalitetsfokus på tværs af organisationen. Du kommer tæt på produktionen og vil samarbejde på tværs af organisationen, hvor du vil have stor berøring med kollegaer og kunder. Dine opgaver vil primært være

  • Udarbejde og vedligeholde kvalitetsdokumentation (f.eks. instruktioner, procedurer, rapporter)
  • Udføre interne audits og deltage ved eksterne audits (kunde og certificering)
  • Håndtere afvigelser og reklamationer – inkl. root cause-analyse og opfølgning
  • Medvirke til løbende forbedringer og kvalitetssikringsprojekter (f.eks. Lean, 5S, Six Sigma)
  • Bidrage til vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens miljøledelsessystem (ISO 14001)
  • Deltage i udvikling og implementering af nye kvalitetsværktøjer og systemer

Vi forestiller os

At du er proaktiv og løsningsorienteret, hvor du løser dine opgaver med en struktureret og selvstændigt tilgang. Det er naturligt for dig at kommunikere med alle i organisationen på en professionel og imødekommende måde, som er præget af nysgerrighed og entusiasme. Du er vant til at træne og vejlede dine kollegaer i forskellige krav og procedurer, hvor du sikre dig, at budskabet et forstået.  Du er rutineret bruger af Office-pakken, kan anvende Power BI og kender til ERP-systemer og evt. QMS. Det vigtigt, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Du er ddannet på bachelorniveau med naturfaglig baggrund evt. indenfor kemi eller teknologi eller tilsvarende og har 3 – 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du bl.a., har arbejdet med processer og analyser. Dine analytiske evner er gode og du forstår vigtigheden i at bevare en høj kvalitet i arbejdet.

Vi tilbyder

  • Individuel løn efter kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Pensionsordning
  • Flieksible arbejdstider

Vores virksomhed er kendetegnet ved en uformel og humoristisk omgangstone, hvor vi udviser respekt for hinanden samtidigt med at vi har et højt kvalitetsniveau. Vi arbejder altid ud fra nøgleordene Tillid, Ordentlighed og Løsningsorienteret.

Er du den proaktive Quality & Environmental Coordinator, som vi leder efter? Så søg stillingen via job@resourcedk.com. Vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet vores nye medarbejder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality, Environmental & Data Manager, Jonas Weimar-Nielsen på 92440124 eller via jonas.weimar-nielsen@resourcedk.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

ReSource Denmark er Danmarks største plastsorteringsanlæg beliggende i Esbjerg ved Vestkysten. Med en kapacitet til at sortere op til 160.000 tons plastaffald om året, bliver ReSource Denmark en stor bidragyder til at nå Danmarks klimamål for genanvendelse af plast. Vi anvender et avanceret højteknologisk sorteringssystem, der sorterer plastaffaldet i forskellige plasttyper, klar til genanvendelse og nyt liv.